50-årig mand overfaldet, da han steg ud af toget

En 50-årig mand blev sent torsdag aften overfaldet på Banegårdspladsen i Vamdrup.

Manden var taget med toget fra Kolding til Vamdrup. Da toget ankom til Vamdrup steg han ud af toget. Her blev han overfaldet af to mænd, der var udenlandsk udseende. Mændene var også med toget.

- Manden blev slået og sparket. Han brækkede den ene arm og pådrog sig skader i ryggen, fortæller Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding, til dagens.dk.

Overfaldet skete torsdag aften mellem 22.45 og 23.

Gerningsmændene beskrives begge som 20-22 år, af anden etnisk baggrund end dansk, mørkt hår, mørke i huden og de talte dansk. Den ene var 150-155 centimeter høj, mens den anden beskrives som 170-175 centimeter høj.

Oplysninger i sagen kan gives til lokalpolitiet i Kolding på 1-1-4.

Dagens Gossip

Dagens TV