50 Cent nægter sig skyldig i vold

Skrevet af Aller

05/07/2013
Han er sigtet for partnervold og hærværk, men 50 Cent nægter sig skyldig. Rapperen afviser at have været voldelig over for en ekskæreste og hans advokat Scott Leemon har kontaktet anklagemyndigheden i Los Angeles »for at få styr på situationen«. Der er dog intet, der tyder på, at Leemons henvendelse får sigtelserne til at fordampe. »Partnervold er en alvorlig forbrydelse og vi retsforfølger gerningsmændene uden hensyn til, om de er berømte. Ofrene har krav på, at retfærdigheden sker fyldest«, sagde Mike Feuer fra statsadvokatens kontor til Los Angeles Times i forbindelse med sigtelsen onsdag. Hiphop-stjernen med det borgerlige navn Curtis Jackson skal have sparket sin ekskæreste Daphne Joy under et skænderi den 23. juni. Desuden anrettede han angiveligt skader i hendes hjem for godt 7.000 dollars, cirka 40.000 kroner. 50 havde forladt stedet, da politiet nåede frem til adressen, men anklagemyndigheden sigter ham alligevel for partnervold og hærværk. Hvis rapperen bliver dømt, risikerer han op til fem års fængsel og en klækkelig bøde, men Leemon er overbevist om sin celebre klients uskyld. »Det er væsentligt at bemærke, at Curtis Jackson ikke er anholdt. Og vi efterforsker i øjeblikket selv disse påstande«, siger advokaten til avisen New York Daily News og antyder dermed, at Joy lyver. 50 Cent skal møde i retten den 22. juli, men allerede nu får sagen ham til at aflyse en aftale i udlandet. Rapperen skulle have gjort reklame for sine høretelefoner i et britisk stormagasin på mandag, men har sendt afbud til Argos i Birmingham på grund »uforudsete omstændigheder« hjemme i USA. Rapperen fylder 38 år i morgen, lørdag.

Dagens topnyheder