50 grise døde efter uheld med svinetransport ved Hoptrup

Oprydningsarbejdet efter en svinetransport væltede ved Hoptrup syd for Haderslev var klokken 12.30 stadig i gang.

Den store lastbil væltede klokken 08.27 på Hoptrup Hovedgade, og en gris ramte en personbil, hvor føreren blev lettere kvæstet. Siden har beredskabet og dyrlæger kæmpet med at få styr på situationen, hvor levede og sårede grise løb rundt mellem dræbte.

- Der er stadig spærret dernede, for det tager tid at fjerne 50 døde svin. Cirka 30 af dem blev aflivet efter uheldet, fortæller vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Michael Skaarup, til dagens.dk.

Hoptrup Hovedgade er spærret for trafik i begge retninger, men politiet regner med, at vejen kan åbnes igen omkring klokken 13.15.

Dagens Gossip