500 til demonstration i Middelfart: Læs sangen for Yasmin

Skrevet af Ann Katrine Warren

16/12/2013

Mest læste i dag

Et hav af fakler bevægede sig mandag sidst på eftermiddagen gennem Middelfarts gader for at ende foran rådhuset. 5.a fra Vestre Skole havde arrangeret en støttedemonstration for deres klassekammerat, 11-årige Yasmin Ahadias, og hendes familie, der står til at blive udvist til Afghanistan.

300 fakler var indkøbt, men det var langt fra nok, da omkring 500 borgere dukkede op i vintermørket. Det skriver Fyens.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

Yasmins kammerater gik forrest i optoget, og de førte også an i sangen skrevet til anledningen på melodien " Åh boogie woogie woogie."

5.a har siden efteråret kæmpet for at råbe politikerne op. De mener, det er forkert, hvis deres 11-årige veninde bliver smidt ud af landet.

Det samme mener Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, som også var mødt op i Middelfart og holdt tale for de fremmødte.

LÆS OGSÅ: Glæde i Middelfart: 11-årige Yasmins udvisning er udsat

- På vej hjem fra fakkeloptog i Middelfart. Flere hundrede borgere trodsede kulden for at vise, at det ikke er i orden, at udvise Yasmin og hendes familie. Hendes klassekammerater i 5A på Vestre Skole havde skrevet denne sang. Hvor jeg dog håber, at regeringen lytter. Vi har brug for en udlændingelov der tager hensyn til barnets tarv, skriver Johanne Schmidt-Nielsen på sin Facebookside her til aften.

11-årige Yasmin Ahadi og hendes mor, Masouma, skulle forlade Danmark den 4. januar, men lige nu er udvisningen udskudt, mens Udlændingestyrelsen undersøger om udvisningen er i strid med barnets tarv og dermed FNs Børnekonvention.

Se billeder med teksten til 5.a. støttesang herunder: