50.000 intetanende danskere får hvert år hacket deres bankkonto og stjålet penge

Vi er alt for dumme til at vælge passende passwords, når vi gebærder os på nettet, og det får i stigende grad hackere til at slå til mod danske netbank-brugere. Sådan lyder de barske realiteter fra IT-sikkerhedsekspert fra MySecurityCenter, Janus R. Nielsen.

Der findes ingen officielle tal for, hvor mange danskere, der hvert år får stjålet deres brugernavn og passwords online, så hackere får adgang til konti og løbende hæver små beløb, så vi ikke lægger mærke til det, men Janus R. Nielsen har i sit sikkerhedsfirma udregnet et estimat.

- Vi regner med, det er mellem 30.000 og 50.000 danskere, men det er kun udregnet fra det, som vi kender til, så der kan altså reelt være tale om flere, fortæller Janus R. Nielsen til Dagens.dk.

Han peger på, at både for dårlige adgangskoder og sikkerhed på computerne er guf for hackerne.

- Ens netbank er i fare, fordi for mange PC-brugere kører med for basale firewallopsætninger, så det er for nemt at komme ind på folks computere, hvor mange enten har deres kort- eller bankoplysninger eller selve deres NemID til at ligge. Mange folk gemmer private oplysninger på deres computer og med et antivirus-program ,der er udløbet eller ikke er sikkert, er det for nemt for ubudne gæster at finde adgang til eksempelvis netbank. Det sker, når der bliver slækket på computerens sikkerhed, siger Janus R- Nielsen.

Han opfordrer derfor alle danskere til at lave et sikkerhedstjek af computeren, som man kan få lavet gratis og nemt hos for eksempel MYPCSupport.

- På baggrund af de seneste store udbrud, tilbyder flere og flere firmaer nu private danskere at tjekke hele deres maskine igennem og opdatere den i henhold til maksimal sikkerhed, beskyttelse og ydeevne, siger Janus R. Nielsen til Dagens.dk.

Men selv med det rette sikkerhedstjek, skal man også have en god adgangskode. Ellers er det nytteløst. Derfor har Janus R. Nielsen også en række råd til, hvordan man vælger det gode password:

- Brug altid flere forskellige adgangskoder, som du kan vælge imellem. Hav gerne en fem-seks forskellige, du kan veksle imellem.
- Skriv ikke dit eget navn i en adgangskode
- Brug både store og små bogstaver i forbindelse med tal

- Jeg ved godt, det er irriterende at have så mange adgangskoder, men det er hamrende vigtigt, siger Janus R. Nielsen til Dagens.dk.

Hvad med dig? Er du sikret mod angreb, eller har du overhovedet tjekket, om der er blevet hævet et par småbeløb, du ikke kender noget til?

Dagens Gossip