51 døde i irakisk voldsbølge

Blandt de dræbte er der ifølge lokale sikkerhedskilder og læger en stor gruppe politibetjente og læger, ligesom mange shiamuslimer skulle have mistet livet.

11 personer blev torsdag dræbt, da en gruppe bevæbnede mænd åbnede ild mod en gruppe betjente, der stod vagt ved en af Iraks vitale olieanlæg. Efterfølgende blev tre soldater dræbt nordvest for hovedstaden Bagdad.

I et andet angreb torsdag ramte en selvmordsbomber et begravelsestelt, hvor familiemedlemmer til en afdød shiamuslimsk mand var samlet. Her blev ti personer dræbt og 22 såret. Ni andre shiamuslimer blev såret under en religiøs handling i den lille by Dujail, mens 21 andre blev såret, da en bilbombe eksploderede.

Irak har i de seneste år været plaget af sekterisk vold mellem shia- og sunnimuslimer, og det har kostet tusindvis af mennesker livet.

Sunnierne betragter shiaerne som frafaldne, og den seneste tids angreb på shiamuslimer har skabt frygt for, at af konflikten mellem de to trosretninger skal blusse op og udvikle sig til en decideret borgerkrig.

Siden 2006 og 2007, hvor Irak gennemgik den blodigste periode siden amerikanernes invasion, har antallet af dødbringende angreb været faldende.

Men siden begyndelsen af 2013 har der været en stigning, og alene i år har 2.500 mennesker mistet livet under angrebene, mens dødstallet for juli foreløbig ligger på 250.

Dagens Gossip

Dagens TV