52-årig fængslet for at have skarpladt pistol og hash i lejlighed

Manden nægtede sig skyldig i at have opbevaret våbnet, men erkendte at have kendskab til narkoen.

»Han erklærer sig delvis skyldig i forhold to, da han vidste, at der blev opbevaret hash på adressen, men han kendte ikke til mængden,« forklarede mandens forsvarer, inden dørene blev lukket for offentligheden ved grundlovsforhøret lørdag.

Det var anklager Poul Gade, der fremsatte begæringen om dørlukningen.

»Vi har en formodning om, at der kan være en medgerningsmand på fri fod og mener derfor, at det kan hindre sagens opklaring, hvis retsmødet bliver holdt for åbne døre,« sagde Poul Gade, da han begrundede sin begæring, som dommeren valgte at efterkomme.

Den 52-årige er foreløbigt varetægtsfængslet i en uge.

Dagens Gossip

Dagens TV