52-årig man er nu sigtet for drabet på politiker Jo Cox

Skrevet af admin

18/06/2016

Dagens topnyheder

En 52-årig mand, der har været anholdt og mistænkt for drabet på Labour-politikeren Jo Cox torsdag, er nu blevet sigtet.

Det oplyser politiet i West Yorkshire ifølge The Guardian natten til lørdag.

Manden sigtes for drab, grov vold og for besiddelse af et farligt våben, oplyser politiet i en meddelelse.

Jo Cox blev torsdag dræbt i Birstall i Nordengland, hvor hun førte valgkamp til fordel for et "ja" ved næste uges afstemning om fortsat britisk EU-medlemskab.

41-årige Cox blev skudt flere gange og også stukket med en kniv. Hun døde af sine skader kort tid efter på hospitalet.

Den sigtede mand ventes inden for få dage at blive fremstillet for en dommer i en retssal i Westminster.

/ritzau/