53-årig kvinde fik stjålet kontanter ved tricktyveri

En 53-årig kvinde blev i går ved 13.15-tiden udsat for et tricktyveri i Ølstykke.

På Skrædderbakken blev kvinden kontaktet af to mænd, der spurgte om vej til en campingplads og et supermarked. Imens holdt en bil med tre personer parkeret på parkeringspladsen.

Da kvinden havde forklaret vejen, gik de to mænd og satte sig ind i den ventende bil. Herefter kørte de fra stedet.

Bagefter opdagede kvinden, at der var stjålet kontanter fra hendes pung, der lå i hendes bil.

Den ene af gerningsmændene beskrives som cirka 45 år, omkring 172 centimeter høj, fed eller tyk, kort sort hår med grå stænk og skægstubbe. Han var iført en mørk t-shirt, sorte bukser og talte østeuropæisk.

Den anden mand beskrives som cirka 45 år, omkring 165 centimeter høj, almindelig af bygning og halvskaldet med mørkt hår. Han var iført en mørk t-shirt, mørke bukser og talte engelsk.

Oplysninger i sagen kan gives til Nordsjællands Politi på 1-1-4.

Dagens Gossip

Dagens TV