53-årig nordjyde dør i brand: Politiet har mistanke om rygning i sengen

Skrevet af admin

29/09/2014

Dagens topnyheder

En 53-årig mand er omkommet i en brand mandag formiddag i sit hjem nær Hjørring i Nordjylland. Branden begyndte formentlig på grund af rygning i sengen, oplyser Nordjyllands Politi.

- Vi har teknikere på vej til stedet, men vi formoder, at det er en tragisk ulykke med rygning i sengen, siger vagtchef Carsten Kjær til Ritzau.

Politiet blev alarmeret om branden på Hirtshalsvej nær Hjørring klokken 9.17 mandag.

De pårørende er underrettet.

/ritzau/