53 er dræbt under syrisk angreb på islamisters bastion

Skrevet af admin

07/09/2014

Mest læste i dag

Syriens hær har lørdag gennemført et flyangreb på byen Raqqa, der kontrolleres af jihadister fra organisationen Islamisk Stat, IS, og 53 mennesker er dræbt, siger en gruppe, der følger kamphandlingerne i landet.

- Vi har dokumenteret 31 dræbte civile, blandt dem fem kvinder og tre børn, i Raqqa og dets omgivelser, siger Rami Abdel Rahman, der er leder for det regeringskritiske Syriske Observatorium for Menneskerettigheder med base i London.

15 jihadister er bekræftet dræbt under luftangrebene, og der er yderligere syv personer, som ikke er identificeret, oplyser han.

Der er rapporter om, at IS, der tidligere kaldte sig Isil, har holdt flere vestlige gidsler som fanger i Raqqa, som er gruppens højborg i Syrien.

/ritzau/AFP