54-årig kvinde kørte til politiet og blev sigtet for tyveri samt kørsel uden kørekort

En 54-årig kvinde fortryder nok, at hun i går kørte til politistationen i Slagelse.

Ved 16.15-tiden kørte hun til politistationen, hvor hun ansøgte om en straffeattest.

Politiet fandt ud af, at den 54-årige kvinde var kørende i en varebil - og ikke havde kørekort.

Det kostede hende en sigtelse for kørsel uden førerret. Desuden var ejeren af varebilen ikke bekendt med, at hun kørte i den. Derfor blev hun også sigtet for brugstyveri.

Trods to sigtelser fik kvinden sin straffeattest.

Dagens Gossip