54-årig mand slap heldigt fra arbejdsulykke

En 54-årig mand slap heldigt fra en arbejdsulykke hos Top Biler på Østermarksvej i Vamdrup.

Ulykken skete onsdag ved 9.45-tiden. Manden arbejdede på en 4,25 meter høj stige, hvor en medarbejder holdt stigen nede på gulvet.

- Men stigen gled og manden faldt to meter ned, fortæller lokalpolitiet i Kolding til dagens.dk.

Blot et halvt minut efter alarmen var den første hjælp fremme. Det var fra den lokale nødbehandlerbil. Det skyldes, at mandskabet befandt lige i nærheden og kunne derfor yde førstehjælp indtil ambulancen og lægebilen fra Kolding nåede frem.

Den 54-årige mand blev kørt til skadestuen på Kolding Sygehus. Her blev det konstateret, at han havde pådraget sig en skade på den ene skulder samt en hjernerystelse.

Dagens Gossip