55-årig mand fundet død i sø

En 55-årig mand blev torsdag formiddag fundet død i en sø.

Det var en forbipasserende, der ved 9-tiden gik over en gangbro i Mølledammen på Lergyden ved byen Bred nær Vissenbjerg.

- En hundelufter så et lig tre til fem meter ude i søen og alarmerede politiet, fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Jesper Fält, til Dagens.dk.

Politi, brandvæsen og ambulance blev sendt til stedet. Manden blev hevet i land og blev erklæret død.

Der er tale om en 55-årig mand fra Vissenbjerg.

- Han er død af et ildebefindende, siger vagtchefen.

Der holdes ligsyn i morgen.

Dagens Gossip