5500 asylansøgere afvist ved Tysklands grænse

Skrevet af Jesper Larsen

24/01/2016

Dagens topnyheder

Tyskland har afvist 5500 asylansøgere ved grænsen, som de har sendt tilbage, hvor de kom fra, hvilket som hovedregel betyder nabolandet Østrig. 

I januar alene er der ifølge avisen Bild blevet afvist omkring 2000, der ikke levede op til kravene for at kunne søge asyl.

De afviste kommer især fra de nordafrikanske lande Tunesien og Marokko, og de er ikke velkomne i Tyskland, siger Indenrigsminister Thomas de Maizière.

De mennesker der flygter fra krig og forfølgelse, tilbyder vi sikkerhed og beskyttelse i Tyskland. Men det betyder også, at de, der bare ikke bør søge denne beskyttelse fra os, afvises ved grænsen., siger Thomas de Maizière. og fortsætter. 

- Enhver der ulovligt forsøger at ansøge om politisk asyl i Tyskland, og som forsøger at komme illegalt ind i Forbundsrepublikken, har ingen ret til at være her. Og derfor afviser vi mellem 100 og 200 mennesker ved grænsen om dagen, siger indenrigsministeren til Bild. 

Antallet af asylansøgere og migranter, der forsøger at komme ind i Tyskland, er faldet til omkring 2000 om dagen siden 1. januar. Et fald der dog tilskrives det kolde vejr, der gør det en del sværere at krydse store distancer over land. 

Tyskland har dog set en stigning i antallet af folk fra Nordafrika, der forsøger at komme ind i Tyskland, og som ofte forsøger at rejse videre til eksempelvis Skandinavien. 

De udgør nu 3 procent af alle udlændinge ved grænsen, og tallet er stigende, oplyser de tyske myndigheder.