57-årig dement mand fra Glesborg fundet i god behold

Skrevet af Ann Katrine Warren

20/12/2012

Dagens topnyheder

Hele natten har hundepatruljer og helikopter søgt efter en 57-årig dement mand, som ved 23-tiden i aftes blev efterlyst.

Manden forsvandt fra Glesborg Plejecenter i Glesborg, og her er han nu tilbage i god behold.

Østjyllands Politi oplyser, at den 57-årige blev fundet klokken 8.25 i uaflåst bil i Glesborg by. Det var bilens ejer, som fandt manden, der var afkølet, men ellers havde det godt. Den 57-årige blev kørt tilbage til plejecentret, hvor en varm seng ventede på ham.