57-årig kvinde måtte klippes fri - 27-årig mand kørte over for rødt

En 57-årig kvinde måtte i aftes klippes fri af sin bil ved et færdselsuheld ved motorvejsafkørsel Bramdrupdam.

Kvinden kom tilsyneladende fra motorvejen og i lyskrydset i Bramdrupdam kørte hun over for grøn. Men i det samme drønede en varebil, ført af en 27-årig mand fra Kolding, over for rødt og bragede ind i kvindens bil.

Kvinden sad fastklemt, og Kolding Brandvæsen måtte klippe bilen op, for at få hende ud.

- Men hun kom ikke noget alvorligt til, fortæller fra vagtchef hos Sydøstjyllands Poiliti, Jørn Lindhardt, her til morgen til Dagens.dk.

Dagens Gossip