57-årige Thomas har været forsvundet i en måned: Har du set ham?

Skrevet af Sol Stoffregen

14/07/2016

Dagens topnyheder

Den 18. juni i år gik 57-årige Thomas Sander fra bostedet Granvej i Bagsværd, hvor han  blev behandlet. Nu frygter personalet på bostedet, at den psykisk ustabile mand, der er på antipsykotisk medicin og medicin, er ude af stand til at klare sig selv uden hjælp.

Derfor efterlyser Københavns Vestegns Politi den 57-årige mand,. Noget tyder på, at Thomas Sander er vendt tilbage til sit gamle miljø i Købenavn, eftersom han er set den 28. juni på Nordre Fasanvej i København.

Den efterlyste mand beskrives som 183 cm høj, spinkel af bygning, kort mørkt hår (altså kortere end på vedlagte foto), overskæg med grå stænk, bruger briller, tatoveringer på armene med illustrationer af kranier, vanligt iført sort stramtsiddende tøj, benytter ofte fingerringe og halskæder og beskrives som havende en hjulbenet gangart.

Københavns Vestegns Politi vil meget gerne høre fra folk, der har set Thomas Sander eller ved, hvor han opholder sig. Oplysninger i sagen kan gives på tlf. 43861414.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: