577.000 har søgt asyl i Tyskland i år

Skrevet af admin

07/10/2015

Dagens topnyheder

I de første ni måneder af i år har de tyske myndigheder registreret omkring 577.000 asylansøgere, meddeler indenrigsministeriet i Berlin, den tyske hovedstad.

En tredjedel af ansøgerne siger, at de kommer fra Syrien.

Der er tale om en kraftig stigning i antallet af asylansøgere. I hele 2014 søgte 200.000 mennesker om asyl i Tyskland.

Ministeriet siger, at det høje antal asylansøgere kan ændre sig. Nogle gennemfører måske ikke hele ansøgningsprocessen, nogle har måske givet falske oplysninger.

De 577.000 dækker perioden fra 1. januar til og med september.

Alene i september indløb der lige knapt 164.000 asylansøgninger inden for det såkaldte EASY-system.

Det er overvejende syrere, men også afghanere og irakere.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har erklæret, at syrere har let ved at få visum i Tyskland.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at der ud over det er registreret 43.071 andre asylansøgninger i september.

/ritzau/AFP