58-årig mand sigtes i sag om børneporno i Odense

Skrevet af admin

14/08/2015

Dagens topnyheder

En 58-årig mand er fredag blevet varetægtsfængslet i en sag om børneporno.

Det er sket i forbindelse med et grundlovsforhør ved Retten i Odense, oplyser Fyns Politi.

- Den 58-årige mand, som er sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om børnepornografi og andre bestemmelser i kapitlet om seksualforbrydelser, er varetægtsfængslet i fire uger, lyder det kortfattet fra politiet.

Inden grundlovsforhøret sagde anklager Marianne Birck til Ritzau, at hun ville bede dommeren om at lukke dørene for offentligheden.

Hun ønskede ikke at udtale sig om sagen.

/ritzau/