59-årig hundelufter vækket fra koma

Skrevet af Michael Lauritsen

11/06/2013

Dagens topnyheder

Den 59-årige mand, der brutalt blev overfaldet af tre drenge, da han var ude at lufte sin hund i Odense-forstaden Vollsmose, er blevet vækket af den kunstige koma, han har været i de sidste uger.

Manden trækker nu selv vejret, men han er stadig ikke til at komme i kontakt med. Det skriver Fyens.dk.

LÆS OGSÅ: Drenge fængslet for overfald på hundelufter

- Han er formentlig svært hjerneskadet, siger efterforskningschefen, der altså må vente med at afhøre manden om det grove overfald, som fandt sted ved Bøgeparken i Odense torsdag 24. maj, fortæller efterforskningschef hos Fyns Politi Jack Liedecke til Fyens.dk.

Den 59-årige blev fundet med sine ejendele spredt omkring sig. Han var slemt tilredt og blev bragt til Odense Universitetshospital, hvor han blev holdt i kunstigt koma.

Manden bliver nu overført til Silkeborg Sygehus, og han skal efterfølgende til genoptræning på Hammel Neurocenter.

Tre drenge med anden etnisk herkomst end dansk sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i sagen. To af dem er fra Vollsmose, mens den tredje bor et andet sted Odense.

Alle tre er kendt af politiet i forvejen.