6-årige Fimm får lov til at blive i Danmark - sagen afvist til Højesteret

Sagen om 6-årige thailandske Fimm fra Vamdrup er nu helt slut. Sagen kommer nemlig ikke i Højesteret. Procesbevillingsnævnet har afvist at lade sagen prøve ved landets højeste retsinstans.

Sagen har været prøvet ved både byretten i Kolding og i Vestre Landsret. Begge instanser afviste, at Fimm skulle skilles fra sin stedfar og udvises af landet.

Fimm taler ikke thai og derfor ville have svært ved overhovedet at kommunikere med sin mor, hvis han blev sendt tilbage til Thailand. Desuden vurderes det, at moderen reelt har opgivet Fimm, og at han ikke har nogen tilknytning til Thailand.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder

Hans tilknytning er til Danmark, og stedfaren, Ole Heegaard, betragtes derfor som Fimms primære omsorgsperson.

Og nu, hvor Procesbevillingsnævnet har afvist, at sagen skal prøves i Højesteret, kan både Ole Heegaard og Fimm ånde lettet op. Nu kan de i stedet koncentrere sig om livet i Vamdrup ved Kolding.

Dog er sagen om Fimm's søster Mai endnu ikke afgjort.

Dagens Gossip