6 bizzare sygdomme du absolut ikke har lyst til at fejle

Skrevet af Kirstine Petersen

25/11/2014

Dagens topnyheder

Det kan være hårdt nok at være ramt af årstidens medfølgende vira og bakterie-sygdomme, men de her sygdomme giver stof til eftertanke midt i ynken og klynken.

Ingen har i hvert fald lyst til at døje med de her sygdomme, som får snot og feber til at ligne vand i sammenligning (se listen med billeder af lidelserne nederst):

1) Papillomavirus - der får mennesker til at ligne træer
Et hold af læger mener at have fundet et meget sjældent tilfælde af denne sygdom, der desværre giver ofret vorder og misdannelser, som gør, at han ligner en mand med bark på kroppen. Sygdommen er så sær, at Discovery har lavet et helt program om den stakkels mand.

2) Orgasmesyge
Huffington Post skrev for nylig en artikel om en kvinde, der lider af ufrivillige orgasmer. Hun får så mange i løbet af dagen, at det ødelægger hendes liv. Dagens.dk har tidligere skrevet en artikel om den samme slemme lidelse, der ikke bare opleves pinlig, men også invaliderende for personerne med den.

3) Noma-syge
Nej, det er ikke restauranten, men en infektions-sygdom, der angriber vævet i fx ansigtet og efterlader kød og knogler blottet. Lad være med at foretage en Google-billed-søgning på noma disease, hvis du lige har spist. Sygdommen forekommer hovedsageligt i tredjeverdenslande, og skyldes ofte forurenet drikkevand, dårlig hygiejne og fejlernæring.

4) Hudhorn
Ja, det findes. Og ingen ved, hvorfor. Men de stakkels lidende får altså horn, som især sidder i ansigtet. Af samme årsag mistænker forskere, at radioaktivitet og skader fra sol eller brændskader kan øge risikoen, fordi huden i ansigtet er særligt udsat for de skadelige stråler. 

5) Elefantsyge
Mange har allerede hørt om denne skrækkelige sygdom, der skylde skaderne fra intet mindre end en virkelig ærgelig orm: rundormen. Sygdommen betyder, at ofrene får ekstremt opsvulmede, udposede lemmer, som derfor også er grundlaget for sygdommens navn.

6) Varulvesyndrom
En lidelse, der ganske enkelt betyder, at mænd og kvinder med sygdommen får ekstrem hårvækst på hele kroppen - også i ansigtet, som det ses på billederne nedenfor. Dagens.dk har tidligere skrevet om hændelsen, da en lille baby blev født med tydelige tegn på syndromet.