6 grunde til, at rigtige mænd ikke er utro

Skrevet af Sol Stoffregen

11/12/2019
Rigtige mænd er ikke utro. Foto: Jumpstory
Rigtige mænd er ikke utro. Foto: Jumpstory
"Så mange drenge og så få rigtige mænd"

Dagens topnyheder

Sådan starter den amerikanske blogger, Paul Hudson, sit blogindlæg, hvor han giver sit eget køn med grovfilen for at bestå af dumme drengerøve, som giver sig ud for at være rigtige mænd. Men de er langt fra rigtige mænd, for de er gang på gang deres kvinder utro.

Læs også: Den er god nok: ‘Én gang utro, altid utro’

Og det er noget, som ifølge Paul ødelægger hans chancer hos damerne, som har fået knust deres hjerte et utal af gange og derfor har mistet tilliden til mænd - også til Paul, som påstår at have sit på det rene.

"Jeg har aldrig nogensinde selv været en kvinde utro, og jeg skal heller ikke være det. Desværre, lader det til, at meget få kvinder tror på mig. Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste mand, der står med et lignende problem", skriver Paul Hudson på bloggen og opfordrer mænd til at opføre sig som rigtige mænd.

Læs også: Tre tegn på din kone vil være dig utro

Ifølge den forargede blogger er rigtige mænd ikke utro af følgende seks grunde:

1. Rigtige mænd er følelsesmæssigt stabile. Man hører ofte, at kvinder har svært ved at kontrollere deres følelser. Men når det kommer til stykket, er mænd meget værre. Mens kvinder har intellegens til at dele deres følelser og diskutere deres problemer (for det meste), har mænd det med at holde det for sig selv….indtil de ikke kan holde det ud længere, og de eksploderer. I den slags situationer leder de efter den release, de kan finde. De drikker, de ryger og de knalder.

2. Rigtige mænd har nok viljestyrke til at holde den i bukserne. Alle mænd vil gerne have sex med hver eneste smukke kvinde på planeten, men hvis du er en rigtig mand, vil du ikke risikere at ødelægge dit forhold for et par minutters sex med en hot kvinde, du sikkert ikke passer sammen med.

3. Rigtige mænd dater ikke kvinder, de ikke elsker, eller som de ikke tror, at de en dag vil elske. Mange dater nogen, som de ikke holder specielt meget af, af ren og skær bekvemmelighed. Rigtige mænd forstår, at kvinder ikke er objekter, og derfor bruger de dem ikke til at tilfredse deres egne behov.

4. Rigtige mænd er respektfulde. De behandler folk med respekt, når det er passende…især når det kommer til de kvinder, de dater. Utroskab er at lyve: Det ødelægger tilliden, og det beviser, at du holder meget lidt af din partner som elsker, ven og menneske.

5. Rigtige mænd vil aldrig såre den kvinde, de elsker. Helt præcist vil rigtige mænd ikke såre nogen som helst kvinder og slet ikke kvinden, som de ser som en forlængelse af dem selv. Hvis du er heldig nok at have fundet en kvinde at elske, og som tilmed også elsker dig tilbage, så gør alt for at få hende til at fortsætte med at smile. Der er ikke noget værre end at miste en person, du elsker.

6. Rigtige mænd har "nosser" til at slå op med en kvinde. Hvis du har planer om at være din kvinde utro, vil du tydeligvis ikke være sammen med hende. Ta' dig sammen og slå op. For du vil formentlig være utro før eller siden. Se at få det overstået, og vær en rigtig mand og ikke en kujon. 

Hele bloggen kan læses her.