6 mennesker, herunder to brandmænd, er indlagt efter en brand i Odense

Skrevet af Kirstine Petersen

05/01/2015

Dagens topnyheder

Flere mennesker er her til aften kørt på sygehuset, efter en opstået brand i et værelse på Pårup Plejecenter på Rydsåvej 66 i Odense.

Branden er nu slukket, men i alt seks meldes tilskadekommet.

En er kommet svært til skade, tre er lettere skadede og to brandmænd er sendt til observation for røgforgiftning.

- Efterforskningen skal nu vise, hvad årsagen til branden er, melder Fyns politi.

De råder også bekymrede pårørende til at ringe på telefon 65513896, for at få oplysninger om deres familie.

Pårørende til tilskadekommende er dog underrettet, og de berørte beboere genhuses andre steder på plejecentret.