6 simple øvelser som får dig til at sove bedre om natten

Sitet Little Things har lavet en enkel, men vidunderlig guide til, hvordan du falder hurtigt til ro om aftenen og falder i søvn med en følelse af velbehag i kroppen. 

Prøv disse øvelser:

1) Lad tankerne flyve


Sæt dig i skrædderstilling med rank ryg på din seng. Slap af i armene og tag dybe vejtrækninger. Tag dig god tid – og al den tid, du behøver, til at falde helt ned. Koncentrer dig om så lidt som muligt. Koncentrer dig om din dybe vejrtrækning.

2) Den enkle, men grundige


Dette stræk er genialt, hvis du kun vil lave ét, grundigt stræk, inden du skal sove: Sæt dig på sengen med benene strakt ud foran dig. Bøj nu overkroppen ned over dine ben og fold fingrene om dine fødder. Hvis ikke du kan nå fødderne med hænderne, så grib fat rundt om anklerne eller andet sted, du kan nå til. Ånd ud, mens du bukker dig forover – det hjælper med at gøre strækket dybere.

3) Børne-strækket


Det her ser måske ikke så komfortabelt ud – men det er det. Læg dig på knæ i sengen med hoftebreddes afstand mellem dine knæ. Tæerne peger bagud, og dit ansigt ligger du nu ned over knæene. Lad armene hvile ned langs siden. Læg i denne stilling så længe, du føler for det – og træk vejret dybt.

4) Ryg-miraklet


Det her stræk er fantastisk til dig, der arbejder på kontor, eller bare er lidt stiv i skroget. Det er super godt for din rygsøjle og overkrop: Sæt dig i skrædderstilling på sengen. Sæt din højre hånd på dit venstre knæ. Sæt din venstre hånd på senden bag dig. Drej forsigtigt overkroppen mod venstre. Hovedet skal drejes over venstre skulder. Træk vejret dybt, inden du vender tilbage til midten igen med din overkrop og hovedet. Gentag øvelsen med omvendt fortegn – venstre hånd på højre knæ osv.

5) Fisken


Hvis du har ondt i ryggen, så vær forsigtig med den her øvelse. Læg dig ned på din ryg og skub hænderne ind under hofterne. Løft så dit bryst langsomt og læn hovedet tilbage. Bliv i stillingen nogle vejtrækninger og kom så forsigtigt tilbage.

6) Sovende gudinde

Den her er den allermest afslappende af dem alle. Læg dig på ryggen på din seng. Bøj dine knæ og pres fodsålerne sammen og slip benene, så de falder ud til siden – hold fødderne samlet. Lad dine arme falde ud til siden med håndfladerne opad. Hvis det er ubehageligt i lænden, så brug en pude eller to som støtte under knæene. 

Godnat og sov godt.

Læs også: Se billederne: Sådan lærer denne seje yoga-lærer kvinder at elske deres kroppe

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV