6 ting som sker, når du stopper med at drikke sukkerfri sodavand

En bagende sommersol kan få mange danskere til at snuppe en iskold sodavand.

Det er vel ingen hemmelighed, at de sukkerrige boblevand ikke er honning for sjælen.

Samvittigheden har det muligvis lidt bedre, når man knapper kapslerne af en sukkerfri sodavand, men de kaloriefrie varianter kan også have negativ indflydelse på din krop.

Ifølge New York Post vil man kunne mærke kroppens taknemmelighed fra hoved til tå, hvis man stopper med at drikke sukkerfri sodavand. 

Læs selv her, hvorfor man bør overveje et farvel til væsken med de kunstige sødestoffer i. 

Hovedpinen forsvinder
Man kan mindske risikoen for hovedpine ved at lægge forbruget af de sukkerfri sodavand på hylden, og evnen til at tænke klart vil blive forbedret.

I European Journal of Clinical Nutrition kunne man læse, at sødestofferne i light-produkterne har en negativ indflydelse på nervesignalerne og belønningssystemet i hjernen.

I 2013 lavede forskere et dyreforsøg, da man lod forsøgsrotter slubre sukkerfri sodavand i sig.

Resultatet var desværre beskadigede celler og nerver i gnavernes små hjerner.

Alt smager bedre
Dine smagsløg vil takke dig med bedre smagsoplevelser, hvis du stopper med at drikke sukkerfri sodavand.

Aspartam er et kunstigt fremstillet sødestof, der findes i mange sodavand uden sukker i.

Stoffet er eftersigende 200 gange sødere end 'almindeligt' sukker, og stadset er derfor med til at bedøve dine smagsløg. 

Læs også: Muslimsk kvinde bad om en uåbnet dåsesodavand på fly - fik nej, fordi den kunne bruges som ‘våben’

Bedre knogler
Et farvel til sukkerfri sodavand kan føre til bedre styrke i dine knogler.

En undersøgelse fra sidste år konkluderede, at et hyppigt forbrug af sodavand kan føre til en øget risiko for hoftebrud.

Så et godt bud fra hoften: drop den søde sodavand.

Du spiser sundere
Ved at vælge en sukkerfri sodavand er folk tilbøjelige til at spise usundt – den kaloriefrie væske giver nemlig folk en god samvittighed, der tillader dem et usundt måltid. 

Du får styr på din brandert
Sukkerfri sodavand gør dig mere vissen end traditionel sodavand, når du blander det med alkohol.

Kombinationen af light-sodavand og alkohol bevirker, at maven tømmes ud hurtigt, hvilket medfører en drastigst stigning af de alkoholrige procenter i blodet.

Forbedret nyrefunktion
Et farvel til sukkerfri sodavand kan forbedre dine nyrer, da de ikke længere skal døje med det stads, der ofte kan være at finde i light-læskedrikke.

Dermed kan nyrerne bruge energi på at stabilisere blodtrykket og absorbere mineralerne i din krop.

En undersøgelse foretaget over 11 år viser, at kvinder med et højt forbrug af sukkerfri sodavand var udsatte for at blive ramt af nyresvigt. 

Dagens Gossip