6 vaner kedelige mennesker har

De fleste kender det at være til en fest, hvor man ender i en uløselig situation. En samtale med en kedelig person, som du ikke kan slippe ud af.

At blive stemplet som kedelig er en af de værste ting, der kan ske i en social situation, og der er faktisk bestemte forskelle, der afgør, om en person er interessant eller kedelig.

Det skriver Elite Daily, som er dykket ned i forskellige studier om fænomenet. 

Flere forskningsprojekter har nemlig undersøgt, hvad det er, der får os til at gabe kæberne af led over nogle mennesker - mens vi taber kæben af helt andre årsager, når vi er sammen med andre.

Læs også: Bider du negle? Så er du sikkert perfektionist

Mediet har samlet en liste over ting, kedelige mennesker gør og - nok så vigtigt - et par tips til, hvordan du undgår at virke sådan.

Her er et udpluk.

1. Negativ egocentrering
Den hurtigste måde at virke kedelig på er at være negativ, beklage sig, kun snakke om sine egne problemer og udvise en dyb manglende interesse hos andre. Uanset, om det handler om deres kæreste, job eller lektier, viser studier, at folk ikke er interesseret i at høre på brokkerier.

Snak om noget du holder af og er interesseret i.

2. Banale samtaler
Overfladiske eller trivielle samtale emner. Kun at interessere sig for én ting eller gentage den samme historie eller vittighed igen og igen. Forskningen viser, at folk finder den slags banale samtaler kedelige. Det handler om, at man er uvillig til at åbne sig for den anden person.

Så kom lidt dybere ned end en snak om vind og vejr.

3. Kom nu til pointen
Undersøgelser viser, at folk, der taler langsomt eller er længe om at nå frem til en pointen, virker kedelige.

Læs også: Fem vaner, der får dit ægteskab til at holde

I stedet for at falde i den grøft, så nå hurtigere til pointerne.

4. De har ingen holdninger til noget som helst
Vi kender alle nogen, der har holdninger til alt, og nogen, der ikke mener noget som helst. Begge dele kan naturligvis være et problem, men ikke at mene noget er til at falde i søvn over.

Et studium viste, at hvis man har få eller meget forudsigelige holdninger eller prøver at høste anerkendelse ved at være enig med alle, er endnu en vane, folk finder ekstremt kedsommelig.

5. Konstant alvorstung mine
Folk, der altid er seriøse og alvorlige, er jo bare kedelige. Grin af folks vittigheder eller smil, når de er sarkastiske.

Det handler om at vise følelser.

6. De bliver nemt distraheret
Trækker du smartphonen frem og tjekker Facebook, mens du er midt i en samtale?

Læs også: Fem grunde til skaldede mænd er mere sexede end mænd med hår

En undersøgelse viste også, at det at gøre andre ting midt i en samtale, er en af de kedelige menneskers dårlige vaner. Hold fokus på den, du taler med og vær til stede.

Dagens Gossip