60-årig fynbo frarøvet 241.000 kroner fra sin juleopsparing

En hætteklædt mand med en pistol truede en 60-årig mand fra Kerteminde til at udlevere 241.000 kroner i kontanter, som lå på mandens køkkenbord tirsdag eftermiddag, skriver fyens.dk.

Den 60-årige mand var ude og hente sin post på Langegade i Kerteminde, da den maskerede røver dukkede op.

Røveren tvang offeret ind i husets køkken, hvor de mange kontanter lå på bordet.

Den 60-årige mand havde just været i banken for at hæve pengene, som skulle udbetales til en række medlemmer af en opsparingsforening til jul.

Da røveren fik fingre i de mange kontanter, løb han ud af bagindgangen og forsvandt i en ukendt retning.

Den 60-årige mand kontaktede herefter politiet.

Politiet teori er ifølge fyens.dk, at den maskerede røver har kendt til den store mængde penge. Der er endnu ingen anholdt i sagen.

/ritzau/

Dagens Gossip