61-årig cyklist alvorligt kvæstet - blev kørt over af lastbil

En 61-årig kvindelig cyklist blev i går alvorligt kvæstet i et frædselsuheld i Holstebro.

Ved 9.20-tiden kørte kvinden i den modsatte retning på cykel på cykelstien langs Ringvejen i Holstebro.

Et sættevognstog ført af en 63-årig mand holdt på Ringvejen og afventede grønt for svingning til venstre ad Rasmus Færchs Vej. Da det blev grønt, svingede lastbilen, og den 61-årige kvinde ramte lastbilens venstre side. Kvinden blev kørt over af lastbilen, oplyser Midt- & Vestjyllands Politi.

Kvinden blev alvorligt kvæstet og kørt til sygehuset. Hun meldes dog uden for livsfare.

Dagens Gossip

Dagens TV