61-årig Mona Lise Nielsen forsvundet fra opholdssted i Sakskøbing

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser den 61-årige Mona Lise Nielsen, der 24. oktober om aftenen forlod sit opholdssted på Saxenhøj i Sakskøbing til fods, og ikke siden er vendt tilbage.

Mona Lise Nielsen beskrives som 61 år, cirka 170 centimeter. høj, almindelig til kraftig af bygning med gråt skulderlangt pageklippet hår. Hun var iført hvid trøje, grå/brun sweater, sort knælang bomuldsfrakke, sorte bukser og medbragte en brun lædertaske. Hun går lidt duknakket. I forhold til fotoet er Mona Lise Nielsen i dag en smule smallere i ansigtet og håret er mere gråt.

Politiet beder folk i især Sakskøbing-området om hjælp til at se efter den savnede kvinde. Hun kan muligvis gemme sig i haveskure, i trappeopgange, kældre, kolonihaver eller lignende.

Har man informationer om Mona Lise Nielsen, kan man kontakte politiet på 114.

Efterlysninger bringes i samarbejde med Efterlysning Savnede Personer Danmark.

 

Dagens Gossip