63 procent støtter forbud mod alkohol på flyrejser

Skrevet af Elo Christoffersen

26/03/2013

Dagens topnyheder

Både danskere og europæere støtter forslag om, at helt at forbyde alkohol på flyrejser. Knap to tredjedele (63 procent) af flyrejsende ønsker et forbud mod alkohol om bord på flyet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af rejsesøgemaskinen www.skyscanner.dk.

Undersøgelsen afslører en tydelig holdningsændring blandt de rejsende det seneste år. Tilbage i 2012 viste en lignende Skyscanner-undersøgelse nemlig, at kun 38 procent ville stemme for et forbud mod alkohol om bord på flyet.

Læs flere nyheder om ferie her

Skyscanner har spurgt mere end 6.000 internationale rejsende, og hovedkonklusionen er, at et stort flertal er for et alkoholforbud. 43 procent af de adspurgte støtter forbuddet, da de mener, at fulde passagerer ødelægger flyoplevelsen for andre.

Noget overraskende viser undersøgelsen, at kun 16 procent af de adspurgte nyder en drink på flyveturen, og gerne vil blive ved med at gøre det.

- Mange danske rejsende forbinder flyrejsen med et frirum, hvor man gerne må slappe af og få sig en drink, en øl eller et glas vin. Men resultaterne fra undersøgelsen giver samtidig et klart billede af, at der bliver stadig flere fortalere for alkoholfrie fly. Det lader til, at de fleste rejsende hellere vil undvære en drink om bord end at sidde ved siden af en, der har fået en ordentlig kæp i øret, siger Maria Paulsen rejseekspert hos Skyscanner.

Ville du fortrække at booke et ’tørlagt’ fly, hvor der ikke bliver serveret alkohol?

43 procent Ja, det ville jeg foretrække, da fulde mennesker kan ødelægge flyveturen 21 procent Nej, jeg drikker ikke, når jeg sidder i et fly, men jeg synes, at andre skal have lov til at drikke, hvis de har lyst 20 procent Ja, jeg drikker ikke på flyet 16 procent Nej, jeg vil gerne kunne nyde en drink, når jeg er om bord på et fly