64-årig kvinde fængslet: Ville sætte ild på naboens æbletræ

Nabostridigheder i Faxe endte med en fængsling lørdag.

Fredag aften klokken 22.45 blev politiet kaldt ud til Lindegårdsparken.

Her havde en 64-årig kvinde forsøgt at hælde benzin ud over et æbletræ hos sin 71-årige nabo for at brænde det af.

Naboen fik kvinden fra sit forehavende, og hun gik hjem til sig selv.

Klokken 23.25 anholdt politiet kvinden. Hun er sigtet for brandstiftelse.

Ved grundlovsforhøret blev hun fængslet frem til den 14. august.

Dagens Gossip