640 millioner til udvikling i Afrika

»Den Afrikanske Udviklingsbank er en central medspiller i vores bestræbelser på at fremme inklusiv og grøn vækst i Afrika. Banken gør et vigtigt stykke arbejde for at sikre befolkningen rent vand og sanitet, elektricitet, bedre transport og infrastruktur samtidig med at bidrage til en bæredygtigt udvikling,« oplyser Christian Friis Bach i en pressemeddelelse.

Udmeldingen kommer efter, at udviklingsministeren torsdag holdt møde med præsidenten for Den Afrikanske Udviklingsbank, Dr. Donald Kaberuka, der onsdag og torsdag besøger København for at fremme det udviklingspolitiske samarbejde mellem Danmark og Afrika.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF), der også haft møde med Kaberuka torsdag, mener ligeledes, at Donald Kaberuka og Udviklingsbanken er en vigtig medspiller, der har stor politiskindflydelse i Afrika.

»Udviklingsbanken er en vigtig strategisk partner for Danmark. Kaberuka er en af de afrikanske ledere, der vedholdende påpeger behovet for reformer, hvis Afrika skal udnytte sit aktuelle store vækstpotentiale på bæredygtig vis,« forklarer Søvndal i en pressemeddelelse.

Også den Afrikanske Udviklingsbanks Agriculture Fast Track Fund, der støtter fødevaresikkerhedsprojekter i det afrikanske landbrug, kan se frem til at modtage ti millioner kroner fra Danmark.

Torsdag underskrev Christian Friis-Bach aftalen om dansk støtte til Udviklingsfonden i Afrika.

Dagens Gossip