65-årig kvinde hårdt kvæstet i ulykke ved vejarbejde

En 65-årig kvinde blev hårdt kvæstet i dag ved en trafikulykke på Holbæk-motorvejen.

Ulykken skete på motorvejsstrækningen syd for Kirke Sonnerup, hvor kvinden mistede kontrollen over sin bil.

I forbindelse med et vejarbejde på stedet skiftede hun vognbane, og bilen kom i slinger inden den fortsatte ind i vejtræ og videre ned i grøften.

Den 65-årige kvinde blev hårdt kvæstet fløjet med helikopter til Rigshospitalet, og hendes tilstand bliver betegnet som kritisk, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

En bilinspektør skal nu forsøge at finde forklaringen på ulykken.

Dagens Gossip