66-årig fængslet for drabsforsøg: Stak kvinde i halsen

Skrevet af admin

21/02/2014

Dagens topnyheder

En mand på 46 år overfaldt torsdag aften en jævnaldrende kvinde på så brutal vis, at han fredag er blevet sigtet for drabsforsøg.

Det blodige overfald fandt sted i tiden inden klokken 23.35 i Dronningmølle i Nordsjælland. Her stak manden sit offer med en kniv flere gange ved venstre kraveben og i halsregionen.

Det oplyser senioranklager Betina Hald Engmark fra Nordsjællands Politi til Ritzau, efter at manden har været fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør.

- Jeg kan fortælle, at manden er blevet varefængslet, og at han er sigtet for drabsforsøg, siger hun.

Offeret blev ifølge sigtelsen også tildelt flere salg i ansigtet.

Overfaldet skete i tiden mellem klokken 20.00 og 23.35, men anklageren vil ikke løfte sløret for flere detaljer i sagen.

- Grundlovsforhøret blev afholdt bag lukkede døre af hensyn til efterforskningen. Derfor kan jeg ikke sige mere, siger Betina Hald Engmark.

Den 46-årige er foreløbig blevet varetægtsfængslet i 14 dage.

/ritzau/