66-årig mand fængslet for voldtægt af barn under 12-år

Skrevet af Ronja Ryde

30/07/2014

Mest læste i dag

En 66-årig mand fra Rødekro i Sønderjylland er blevet fængslet i fire uger, frem til 27. august.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den ældre mand blev i dag fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for at have voldtaget et barn under 12 år, samt for andre seksuelle forhold end samleje.

Grundlovsforhøret foregik ved lukkede døre, og politiet ønsker ikke at komme med flere oplysninger om sagen.