66-årig vred bilist pressede cyklist ind i kantsten og stak af

En 66-årig mandlig bilist havde tilsyneladende en dårlig dag i går.

På Sdr. Stenderupvej i Sdr. Stenderup ved Kolding kom manden ved 17.15-tiden kørende i sin bil og kørte ud for ubetinget vigepligt. Her kom en 67-årig mand cyklende og var tæt på at blive påkørt.

Bilisten fortsatte sin kørsel og kørte langt uden om den 67-årige mand, der gjorde tegn til at han nær var blevet påkørt og bankede ifølge lokalpolitiet i Kolding let på bilens side.

Det fik den 66-årige bilist til at bremse ned og holde sig bag cyklisten – og så blev hornet ellers holdt i bund på en strækning på cirka 150 meter.

Herefter kørte bilisten udenom og pressede cyklisten ind i kantstenen, så cyklisten væltede.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Flere vidner stod og optog episoden på deres mobiltelefoner og det fik den 66-årige bilist til at køre fra stedet.

Politiet fik senere opsnust den 66-årige mand, der nu får hele tre sigtelser – blandt andet at udsætte andre for fare og for at køre ud for ubetinget vigepligt.

Den 67-årige cyklist slap fra epiosden uden skader.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip