67-årig sexkrænker var aktiv på Arto

Skrevet af Sol Stoffregen

17/10/2013

Dagens topnyheder

En 67-årig mand fra Skælskør, der er tiltalt for blufærdighedskrænkelse mod en syv-årig pige i en haveforening, har også været aktiv på nettet.

Det kom frem i går i retten i Næstved, hvor den 67-årige pædofili-tiltalte sad på anklagebænken.

Det skriver Sjællandske Medier.

De seneste tre år har manden haft flere profiler på Arto.com, som er et stort online fællesskab for børn og unge, som kan oprette profiler og snakke med hinanden.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

På arto.com har den 67-årige taget en række tests og quizzer med seksuelt indhold. Helt præcist drejer det sig om "Den store sex-quiz",  og "Hvor mange sex-stillinger kender du?". Desuden har den tiltalte haft kontakt med en 16-årig pige, som han blev venner med.

Disse oplysninger er kommet frem ved at undersøge mandens arto-profiler.

Han er tiltalt for blufærdighedskrænkelse, frihedsberøvelse og besiddelse af børnepornografisk materiale, film og billeder, på sin computer. 

LÆS OGSÅ: Reddet af mormor: 67-årig ville voldtage syv-årig

De to første tiltaler er knyttet til en episode i en haveforening i Skælskør, hvor den 67-årige skulle have befølt en syv-årig og en ti-årig pige og senere forsøge at låse den syv-årige inde i et skur. Manden nægter at have befølt pigerne, derimod erkender han at have taget den ene pige med ind i et skur som led i en gemmeleg.

Der forventes at falde dom i sagen i november, men inden da skal den 67-årige undersøges videre, ifølge Sjællandske Medier.