67-årig tysk mand fundet død ved Ærø

En fisker fandt søndag liget af en 67-årig tysk mand, som var forsvundet ni dage før efter en kæntringsulykke i Femern Bælt, oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi tirsdag.

Den 67-årige tysker var ude at sejle med sin søn, da deres båd kæntrede, og sønnen overlevede ved at klamre sig til en stensætning til en havvindmølle.

- En fisker observerede en drivende person i farvandet syd for Ærø søndag omkring klokken 11.30, siger politikommissær Boye Jørgensen til Ritzau.

- Han bliver bjærget og bragt til Odense Universitetshospital, hvor han bliver identificeret som den eftersøgte, fortæller han.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyste efter ulykken, at det var nogle vindmøllearbejdere i området, som slog alarm.

De fandt den forkomne 22-årig mand, som havde formået at redde sig op på stensætningerne ved de vindmøller, der er i området.

Manden fortalte, at han sammen med sin far var kæntret i en gummibåd, og derfor blev det store eftersøgningsapparat sat i sving.

SOK iværksatte en såkaldt SAR - Search And Rescue - som en redningsaktion til søs kaldes i fagsprog. Der medvirkede flere skibe, ligesom en helikopter fra flyvevåbnet også deltog i eftersøgningen.

Den forkomne mand, som blev fundet af vindmøllearbejderne, blev bragt til skadestuen i Nykøbing Falster.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip