7-årige Im og hendes mor ladt i stikken i Thailand

De danske myndigheder har tre uger efter hjemsendelsen af 7-årige Im, ladt både mor og datter i stikken i Thailand. Myndighederne har nemlig ikke rørt en finger, skriver Ekstra Bladet.

Moderen Suthida Nielsen og Im fik inddraget opholdstilladelsen, da ægtemanden og stedfaren Johnny Nielsen sidste år døde af kræft.

Læs også: Im's pårørende bobler af glæde over ny lov

Mor og datter blev sendt ud af Danmark den 10. november og det gav et oprør i hjembyen Aabybro i Nordjylland. Borgerne protesterede mod den hjerteløse behandling.

Tre dage senere kunne regeringen ikke længere modstå presset. Derfor gav et stort flertal i Folketinget tilslutning til en særlov om ”fortsat ophold ved ægtefælles død”.

Loven er endnu ikke vedtaget i Folketinget og loven kan måske først træde i kraft et pænt stykke inde i 2014.

I Thailand sidder 7-årige Im blot med sin danske læsebog og længes efter sine venner i Aabybro. Hun taler ikke thai og kan derfor ikke gå i skole. Moren må give hende nødundervisning, skriver Ekstra Bladet.

Her er forløbet om den udviste enke og datteren Im

Ingen gør noget – bortset fra den støttegruppe på Facebook, der udgør ildsjælene i den nordjyske by.

Ambassaden i Bangkok har overhovedet ikke givet lyd fra sig, selv om det officielle Danmark erkender, at hjemsendelsen var en fejl.

Dagens Gossip