7 dele af kroppen du aldrig må pille ved

Skrevet af Laura Nygaard

16/06/2015

Mest læste i dag

- Forskning viser, at hænderne spiller en stor rolle i overførslen af bakterier. Selv efter grundig håndvask bliver hænderne hurtigt beskidte fra det omgivende miljø, siger professor Kelly Reynolds fra Arizona University ifølge Meanshealth.com.

Læs også: 11 klamme ting, som er enormt tilfredsstillende

Det gælder især, hvis du ikke har klippet dine negle for nylig. Går du med fingerring eller rager dine negle minimum 2 millimeter ud over fingeren, bærer du rundt på mange flere bakterier.

Jo bedre du er til at holde grabberne rene, des bedre. Men prøv altid at undgå følgende dele af kroppen:

Øregangene
Stik aldrig dine fingre - eller noget som helst andet - ind i ørerne. Det kan ødelægge den fine tynde hud i øregangene. Mærker du noget ubehageligt inde i øregangene bør du derfor få en ørelæge til at kige på det istedet for at grave selv.

Ansigtet
Du kan bruge dine (rene) hænder til at vaske ansigtet eller smøre det ind i creme, men ellers skal du holde grabberne væk. Dine fingre er fyldt med skidt og naturligt olie, som kan tilstoppe porerne i ansigtet og give dig uren hud eller gøre dig syg.

Numsen
Du må selvfølgelig gerne tørre dig i numsen, men ellers skal du ikke røre og klø, da den er fyldt med bakterier. Husk i øvrigt at vaske hænder efter toiletbesøg. Hver gang, tak. For alles skyld.

Læs også: 9 klamme ting alle kvinder gør (men lader som om vi ikke gør)

Øjnene
Bortset fra når du skal fiske kontaktlinser ud med dine helt rene hænder, er fingre i øjet no-go. Det gælder også for det sarte område rundt om øjet. Forsøg ikke at gnubbe og gnide i øjenområdet, da bakterier kan give dig en ubehagelig øjenbetændelse eller det, der er værre.

Munden
Ny britisk forskning viser, at folk putter fingrene i munden 23,6 i timen, når de keder sig på arbejdet. Har de travlt er det 6,3 gange i timen. Sæt det op imod hvor mange gange, du vasker selvsamme hænder. Det er altså en stor mængde bakterier, du får ind i munden.

Næsen
Selvom ingen kigger, skal du altså holde pegefingeren fra næseboret. Et studie fra 2006 viser, at dem der piller næse har 51 pct. større risiko for at få stafylokokker end dem, der kan holde hænderne i ro.

Under neglene
Der kan gro mange klamme bakterier under neglene, inklusive stafylokokker. Hold meget gerne dine negle korte eller børst dem i det mindste en gang imellem med en neglebørste for at fjerne bakterier istedet for at fjerne skidtet med en anden negl. Andet kan give svamp og i værste tilfælde resultere i, at neglen løsner sig.

 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: