7 (ekstremt) irriterende jule-opdateringer på Facebook

Skrevet af Redaktionen

17/12/2015

Mest læste i dag

Man siger, at julen er hjerternes tid, og det er da også svært at være negativ i en måned, som er proppet med julesange, æbleskiver og dyre gaver.

Men der er alligevel grænser for, hvor meget jul, man kan rumme. De sociale medier har bragt uanede mængder af juleopdateringer ind i vores liv og indimellem, ville vi virkelig ønske, at man kunne blokere al jule-sjov på Facebook.

Her er 7 irriterende jule-opdateringer:

1. Årets første sne
Årets første sne er faldet og du kan ikke styre dig - du må bare tage et billede og dele det på Instagram, Facebook og i en kæde-sms med teksten ‘weeee’. Måske har du ikke lige tænkt over det, men der er ret mange danskere, der ser det samme, når de kigger ud af deres vindue.

2. Fulde-selfies fra julefrokosten
Lad være med at tage et sløret billede af dig og din kollega med rensdyrhorn eller nissehue på og tagge alle de andre medarbejdere i det. Bare lad være.

3. Nedtælling til juleaften
Voksne mennesker bør ikke underholde deres Facebook-venner med, hvor mange gange de skal sove, før det bliver juleaften.

4. 'Glædelig jul til aaalle mine venner'
Det er sådan set meget sødt, at du gerne vil ønske venner og familie en glædelig jul. Men kan du gøre det i en sms eller en privat besked, så hele vores Facebook-feed ikke flyder over med julehilsner og smileys?

5. Billede af juletræet
Det er sikkert et flot træ. Og det er sikkert ret tæt på at være helt magen til de 4.000.000 millioner andre juletræer i Danmark. Du behøver ikke at dele det med os.

6. Flæskestegs-foto
Lad os bare indrømme det. En gang brun flæskesteg med brun sovs, brune kartofler og en lille klat rødkål er altså ikke det mest fotogene i verden. Så du behøver ikke dele det med os andre.

7. Julehaderne
Sidst men ikke mindst. Det er okay, hvis du synes julen er noget opreklameret og dybt kommercielt lort. Men du behøver ikke fortælle det i det offentlige rum og ødelægge juleglæden for alle dem, der virkelig hygger sig.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: