7-Eleven omringet af politiet: To gerningsmænd måske inde i bygningen

Nordsjællands Politi har afspærret et område i Helsingør efter et røveri hos 7-Eleven.

Røveriet skete kort før klokken 3.30 og politiet var hurtigt fremme. Gerningsmændene var fortsat i forretningen, da politiet kom til stedet. Tre personer blev anholdt. En politistyrke omringede ejendommen, da muligvis yderligere to gerningsmænd befinder sig i bygningen.

Der befinder sig muligt også ansatte fra andre virksomheder i bygningen. Af hensyn til disses sikkerhed har Nordsjællands Politi valgt at afspærre og indramme området, mens det undersøges nærmere.

Der er afspærring af kørende og gående færdsel nord fra på Havnegade ved Wiebroes Plads. Syd for på Jernbanevej ved Svingelport. Movias busser vender ved Svingelport. Kystbanens tog kører kun til- og fra Espergærde Station.

Færgetrafikken afvikles fortsat, dog er det i øjeblikket ikke muligt at komme til- og fra færgen som gående.

Dagens Gossip