7 madvarer, der får dig til at stinke

Visse madvarer lugter mere end andre. Og nogle bliver endda siddende i os og udvikler sig til en stank, der breder sig til alle, vi er i samme rum med.

Det er ikke verdens fedeste situation. Derfor har Fox News samlet syv madvarer, som måske bare skal indtages under stille rammer i hjemmet.

Og hvis du alligevel er trodsig og bare vil indtage de lugtende fødevarer i offentlige rum, er der også hjælp at hente i form at begrænse udslippet af lugtene mest muligt.

Rødt kød:
Forskere fra Tjekkiet konkluderede i 2006, at kvinder ikke bryder sig om lugten fra mænd, der spiser rødt kød. De kan meget bedre lide at dufte til vegetarer.

Kan du ikke undvære kød, så prøv at erstatte en del af dine måltider med fisk og skaldyr i stedet.

Karry og Spidskommen:
Både din krop og bolig har brug for hovedrengøring, når du spiser disse stærke krydderier.

Spis kardemomme sammen med krydderierne. Det gennemsyrer kroppen og efterlader en frisk duft.

Hvidløg:
Hvidløg stinker fra din krop, fordi svovlforbindelsen allicin bliver frigivet, når hvidløg knuses eller skæres. Allicin bliver hurtigt nedbrudt i kroppen og laver sig selv om til bakterier, der, når det blandes med sved, forårsager en stærk lugt.

Vask dig med lidt æblecider-eddike under armene. Det holder lugten helt væk.

LÆS OGSÅDerfor lugter din kærestes armhule godt

Asparges:
Asparges får din urin til at lugte og sætter sig som en stank på badeværelset. Ihvertfald for de fleste af os danskere.

Du kan nemt finde alternative som for eksempel peberfrugter, der ikke lugter.

Broccoli, kål og rosenkål:
Når disse sunde grøntsager befrier kroppen for toksiner og sender gode næringsstoffer rundt, udsender de også så store mængder svovl, at man kommer til at lugte som rådne æg.

Spis grøntsagerne derhjemme, eller krydr dem koriander, gurkemeje eller kommen, der vil få din krop til at lugte bedre efterfølgende.

Løg:
Jo flere løg du spiser, desto dårligere ånde får du, for løgene siver ind i blodbanen, ned i lungerne og lugten kommer endeligt ud af din mund igen.

Rå løg er de værste. Sautér dem lidt eller brug løg i gryderetter og i ovnen, så bliver lugten meget mere overkommelig.

Kaffe:
Du kommer til at svede, og din mund tørrer ud, så du får dårligere ånde.

Overvej en ekstra gang, hvor meget kaffe, du egentlig har brug for.

Dagens Gossip

Dagens TV