7 spørgsmål du skal stille dit forsikringsselskab

Skrevet af Sol Stoffregen

08/05/2015

Dagens topnyheder

Det kan virke besværligt at skulle vælge forsikringsselskab, og derfor kan det være fristende at vælge det første forsikringsselskab, du har været i kontakt med. Det er dog noget af det værste, du kan gøre, da det kan vise sig at være en rigtig dyr beslutning, skriver sammenligningssitet Samlino.dk.

Som eksisterende eller kommende forsikringskunde kan du få en god indikation af, om forsikringsselskabet er det rette for dig, ved at stille følgende syv spørgsmål.

- Hvor høj er min risikofaktor?
Ikke alle betaler den samme pris for en bilforsikring. Forsikringsselskaberne fastsætter den årlige forsikringspræmie på baggrund af en række faktorer. Særligt parametre såsom erfaring, alder, skadeshistorik og adresse spiller en afgørende rolle for prisen. En anden faktor, som typisk vil påvirke prisen, er den bil, du skal forsikre. En ny bil er som udgangspunkt billigere at forsikre end en gammel bil, ligesom en bil med en lille motor er billigere at forsikre end en bil med en stor motor.

Læs også: Ta' testen: Hvor skarp er du på privatøkonomi?

- Hvilke skjulte omkostninger er der?
Hvis prisen på forsikringsen virker for god til at være sand, så er den det højst sandsyndligt også! Sørg for at læse forsikringspolicen grundigt igennem, så der ikke er nogle skjulte omkostninger, du ikke kender til, når du underskriver forsikringsaftalen.

- Er der mulighed for rabat?
Der kan være visse faktorer, som forsikringsselskaberne ikke umiddelart skilter med, men som rent faktisk kan give dig ekstra rabat på forsikringen. Lav derfor din egen research og spørg ind til om forsikringsselskabet kan yde nogen form for rabat på forsikringspræmien. For eksempel kan forsikringsselskabet typisk give rabat på din bilforsikring, hvis du har andre forsikringer hos selskabet i forvejen.

- Hvad sker der, hvis jeg havner i en trafikulykke?
En af hovedårsagerne til at tegne en bilforsikring er den finansielle sikkerhed i tilfælde af en trafikulykke. Når du vurderer en forsikring, skal du især kigge på dækning og selvrisiko. 

En ansvarsforsikring er lovpligtig, og den dækker de skader, du måtte påføre andre personer, køretøjer og bygninger ved en trafikulykke. Dertil kan du vælge en kaskoforsikring, som dækker skader på dig selv og din bil som følge af trafikulykke, brand, tyveri og hærværk. Vil du have en endnu bredere dækning på din bilforsikring, kan du eksempelvis tilvælge en førerforsikring. Jo mere du vælger til, desto dyrere bliver din forsikring. Til gengæld undgår du at havne i en situation, hvor du skal betale hele erstatningsbeløbet selv.

Selvrisikoen er det beløb, som bilejeren selv skal betale i tilfælde af en trafikulykke. Hvis din selvrisiko er på 2.000 kroner, og skaden i alt koster 10.000 kroner at udbedre, skal du kun betale de 2.000 kroner – resten betaler dit forsikringsselskab. Når du vælger selvrisiko, skal du derfor overveje, om du vil have en lav selvrisiko og høj forsikringspræmie, eller om du vil løbe en større økonomisk risiko og have en høj selvrisiko samt en lav forsikringspræmie.

- Hvad hvis andre kører galt i min bil? 
Det kan næsten ikke undgås, at der, på et eller andet tidspunkt i dit liv, er en anden, der kører i din bil – eksempelvis din partner eller dit barn. Hvis personen kører galt i din bil, er det vigtigt at vide på forhånd, om forsikringen dækker i dette tilfælde. Spørg også ind til hvad der gælder i den modsatte situation, hvor du kører galt i en andens bil.

Læs også: Sådan får du flest penge for din brugte bil

- Hvad hvis jeg køber ny bil?
Hvis du skal skifte din nuværende bil ud med en ny, er det vigtigt at vide, hvilken betydning det har for din bilforsikring. Kan du let op- eller nedgradere forsikringen som følge af bilkøbet? Hvis du bare beholder din eksisterende forsikring efter købet af den nye bil, kan det nemlig sagtens være, at du betaler overpris for bilforsikringen.

- Hvad hvis jeg vil opsige min forsikringsaftale?
Hvis du ikke er tilfreds med dit nuværende forsikringsselskab, vil du højst sandsynligt overveje at skifte til et andet forsikringsselskab. I det tilfælde er det vigtigt, at opsigelsen af din forsikringsaftale ikke trækker i langdrag. Det er derfor afgørende, at forsikringsselskabet viser sig villigt til at efterkomme dit ønske om at opsige aftalen hurtigt.

Er du klar til at finde en nye forsikringsaftale? Brug Samlino.dk til gratis at indhente gode tilbud på bilforsikringer, og undgå at betale overpris for din forsikring.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: