7 tegn på, at du er blevet (for) magelig i dit parforhold

Mageligheden indtræffer, og det kan man mene er charmerende eller det modsatte.

Bloggeren Alexia Lafata har studeret nogle af tegnene på, at man er ved at være komfortabel i sit forhold. 

Nogle af dem er listet nedenunder.

1. Ingen forventer, du barberer dig
Det smukke ved et mageligt forhold er, at du kun behøver barbere dig, hvis du har lyst. Du behøver ikke længere slide skraberen mod stængerne og missen for at imponere nogen.

2. I prutter foran hinanden
Især mange piger har det lidt svært med prutter i begyndelsen af et forhold, men en røv kommer nu engang med et medfølgende hul. På et eller andet tidspunkt skal der noget ud, og når det sker, er der etableret en vis tillid.

3. Du tisser med døren åben
Der er jo ingen grund til at standse en meget vigtig samtale, fordi du skal tisse, vel? Bare lad døren stå på klem. Snart er det normaltilstanden.

4. Morgenånde er helt okay
Efter utallige tandbørstninger i mild panik før en god gang morgensex, indtræffer mageligheden. Måske kan man godt leve med en lidt gusten morgenånde, hvis det betyder, at man kan blive under dynen.

5. Udpresning af bumser er din nye hobby
I særdeleshed mange kvinder får en lidt syret lyst stillet, når de presser en stor bums ud af deres kæreste. Men det er jo ikke lige det første, man giver sig til i forelskelsens vildskab. Derfor er bumsepopning et tegn på, at der er en vis tryghed ved forholdet.

6. De ekstra kilo går nok
Mænd propper sig med proteiner for at få større muskler, og kvinder lader som om, de bliver mætte af et salatblad. Når mageligheden indtræffer er det ligegyldigt med lidt ekstra på sidebenene. I elsker jo hinanden alligevel.

7. På finurlig vis finder du stadig din kæreste sexet
Trods nogle af disse små-klamme tendenser synes du alligevel, at din kæreste er top-lækker. Åben dørs-tisseri, bumse-udklemning og morgenånde til trods elsker du jo ham eller hende. Det er lidt vildt, ikke?

Dagens Gossip