70-årig kvinde bagbundet og hjemmerøvet i Ledøje i Nordsjælland

En 70-årig kvinde blev fredag aften offer for et hjemmerøveri i Ledøje, oplyser Nordsjællands Politi.

Gerningsmændene var to mænd, der kom ind i huset på Nybøllevej ved at brække et vindue op.

De truede kvinden med en pistollignende genstand og et koben, og forlange penge.

Inden de gik i gang med at rode huset efter i jagten på værdier, bagbandt de kvindens hænder med plasticstrips.

Det lykkedes hende dog at komme fri, og hun fik alarmeret naboen, der tilkaldte politiet.

Røverne er formentlig udenlandske mænd, der talte gebrokkent engelsk. De er mellem 175 og 180 centimeter høje, men ellers har politiet ikke yderligere spor.

Dagens Gossip