70-årig spritbilist i vild biljagt: Stak af fra politiet i Nordjylland

Man behøver ikke tænde for sit fjernsyn for at se politiet jagte vilde bilister. Man kan simpelt nøjes med at tage et smut til den nordjyske by, Sindal, hvor en 70-årig spritbilist i weekenden gav politiet sved på panden. Det skriver Nordjyske.

Da politiet natten til søndag forsøgte at standse manden, der slingrede en del, stak han af. Efter en kort biljagt standsede manden dog, og han har nu en længere række sigtelser hængende over hovedet.

Det viste sig nemlig, at manden, udover at være beruset, kørte uden gyldigt kørekort. Desuden er han sigtet for at lave hjulspin, undlade at give tegn og undlade at efterkomme politiets anvisninger.

Dagens Gossip