70 mennesker kvæstet i Egypten efter togulykke

70 personer er kvæstet efter en togulykke i Egypten torsdag, oplyser det egyptiske sundhedsministerium.

Et passagertog kørte af sporet i provinsen Bani Sueif, der ligger syd for Kairo, og to af togets vogne væltede.

Toget var på vej mod den egyptiske hovedstad, Kairo, fra byen Luxor.

- 58 personer er blevet behandlet for deres skader og udskrevet, mens resten stadig er under observation på hospitalet, skriver sundhedsministeriet i en meddelelse.

Tog- og bilulykker i Egypten er ikke usædvanlige, og det har udløst protester blandt dele af befolkningen, som mener, der foregår forsømmelser med sikkerhedsstandarderne.

I marts sidste år blev syv mennesker dræbt, da et tog kørte ind i en skolebus ved en uautoriseret jernbaneoverskæring øst for hovedstaden.

Den dødeligste togulykke var i 2002, hvor 370 mennesker døde efter en brand i et tog syd for Kairo.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip